Arkiv for Mis Label

flere art cinema titler på dansk dvd

Posted in udgivelser with tags , on april 21, 2010 by filmsyn

"Stille Lys" er blandt de først art cinema udgivelser fra det danske selskab Mis Label

Det danske dvd-selskab Another World Entertainment har længe stort set været ene om at udgive small, art cinema film, når vi ser bort fra enkelte small udgivelser i ny og næ fra de store selskaber som SF Film, Nordisk Film og Sandrew Metronome.

Nu har det lille dvd-selskab Mis Label imidlertid påbegyndt en serie af art cinema udgivelser uden det meget sigende label “Arthaus”. De første skud på stammen er den franske bittersøde “Ikke her for at blive elsket” og den særprægrede og vanvittigt smukke “Stille Lys”, som især kan anbefales, når man trænger til tre rolige timer i hjemmebiografen.

Filmen er et sirligt billeddigt, der samtidig fungerer som nærværende portræt af det religiøse mindretal mennonitterne, der lever stort set forskanset fra omverdenen i et øde område af Mexico. Filmen har mange, meget stillestående passager, som kan være yderst krævende, men det er samtidig disse scener, der gør filmen speciel og dybt, dybt original.