Arkiv for Anders Morgenthaler

Dansk films fremtid – nu på DK4

Posted in film:syn på DK4, Uncategorized with tags , , on maj 6, 2010 by filmsyn

Anders Morgenthaler er blandt de, der kommer med på bud på dansk films fremtid i film:syn på DK4

Nu kører film:syn 39 på DK4 – programmet der kigger nærmere på dansk films fremtid. Medvirkende er bl.a. Anders Morgenthaler, Ebbe Iversen og Poul Nesgaard.

Du kan se film:syn om dansk films fremtid på følgende tider:

7. maj, kl. 00.20
8. maj, kl. 13.30
10. maj, kl. 01.30
11. maj, kl. 00.00
11. maj, kl. 18.30
12. maj, kl. 03.00

dansk films fremtid

Posted in film:syn på DK4 with tags , , , , , on april 16, 2010 by filmsyn

Den premiereaktuelle film "R" anmeldes i næste udgave af film:syn på DK4

film:syn kigger i næste udsendelse nærmere på dansk films fremtid. Hvad skal der ske med dansk film, nu hvor dogmebølgen er skvulpet op på land? Hvor er de nye talenter – og er der politisk vilje til at hjælpe talenterne på vej? I programmet deltager filmkritiker Ebbe Iversen, instruktør Anders Morgenthaler, rektor Poul Nesgaard samt fotografen Charlotte Christensen, der senest stod bag kameraarbejdet på Thomas Vinterbergs film “Submarino”. I programmet anmeldes Michael Noer og Tobias Lindholms premiereaktuelle film “R”, der foregår i Horsens Statsfængsel. Få svaret om det så også er en fængslende film…på DK4 i maj måned, hvor film:syn om dansk films fremtid kan ses.

Allerede nu kan du dog også fornøje dig med mulige bud på dansk films fremtid hjemme på dvd-afspilleren. Således er Martin Pieter Zandvliets debutfim “Applaus” ude på dvd. Det er stærkt drama, hvor Paprika Steen sandsynligvis ikke har været bedre. Godt gået af den debuterende Zandvliet, hvis dokumentarfilm “Angels of Brooklyn” (lavet i 2002 sammen med fotografen Camilla Hjelm Knudsen) i øvrigt også varmt kan anbefales. Men er det Zandvliet, Morgenthaler og Michael Noer, der er dansk films fremtid? Kom gerne med dine bud her på bloggen…